Næste ledermøde

14. december 2008

‘Control your greed’ sagde en vís mand til mig i mine unge dage som ambitiøs strategikonsulent. Dengang hvor alt – og især indtjening – kun kunne gå for langsomt. Jeg forstod ikke helt dybden i første omgang, men det har alligevel sat sig fast i baghovedet.

Nu fik Danmark med IT Factory vores egen Enron sag. Mange har ellers peget fingre af det amerikanske erhvervsliv og dets elementer af facade og griskhed. Men det må slutte her. Nu peger fingrene på Hellerup.

Det nemmeste er selvfølgelig, at hænge IT Factorys investorer, långivere og revisorer ud som de glade julenisser – og dermed distancere sig selv fra den slags. Det er et bekvemt selvbedrag her op til jul – men det holder bare ikke. Taler man med statsautoriserede revisorer i lydisolerede enerum, så indrømmer de, lettere rystede, at de aldrig selv ville have afsløret svindlen. Det er jo ikke Commercial Leasing, der lånte pengene. Når Danske Bank og IBM blev snydt, så må vi nok åbne vores sind og indrømme, at det måske kunne have ramt os alle. De gjorde det ikke godt nok – og det ville vi måske heller ikke selv have gjort i situationen. Ser vi sådan på det, kan vi måske lære noget. Det kan være værd at diskutere – så 3 temaer anbefales til dagsordenen for dit næste ledermøde:

1. Det er her mantraet kommer ind. ’Control your greed’ (styr din grådighed) er ikke nogen dårlig sætning at have i baghovedet, når chancen for hurtige penge viser sig. Man må spørge sig selv, om der skal være andre værdier end penge i en virksomhed – altså sådan for alvor. Jeg ved godt, at der hænger et fint skilt med troværdighed, åbenhed, sustainability og kundeorientering nede i receptionen – men det er jo bare et skilt. Spørgsmålet er om muligheden for en hurtig gevinst trumfer alt andet? Så enkelt er spørgsmålet – i IBM, i Danske Leasing, i min virksomhed – og i din virksomhed. Vi kan lære noget om styrken af både grådighed og performance mål af IT Factory sagen. Om penges narkotiske virkning – som Dan Turell skrev ’Pas på pengene – det er det stærkeste stof, jeg kender’.
2. Og måske kan vi lære noget om vores virksomhedskulturer. Finn Nørbygaard forklarede ’Jeg tror på folk – jeg er jo jyde’. En bankdirektør med blakket fortid og befriende ærlighed sagde; ’Når man bliver milliardær, bliver alt tilgivet’. Er det sådan? Vi har ifølge den Schweiziske business school IMD en national styrke i virksomhedskultur ved at vise folk tillid, som berettiges af ansvarlighed. Det er en markant konkurrence fordel, når det gælder flade organisationer, handlekraft og innovation. Men vi må spørge os selv, om det også bliver en svaghed, der slører vores skepsis og blik på alarmlamperne. Kan vi simpelthen ikke håndtere løgneren i vores organisationer?
3. Det sidste spørgsmål (der nok passer bedre til bestyrelsen) er om de samme mennesker, som drev finansvirksomhederne ind i krisen, er de rette til at sejle dem ud igen? (Dette spørgsmål gælder måske også Rigspolitichefen.)

Så kære IT-Factory – det blev godt nok dyrt, men tak for jeres wake-up call. Det gav os alle en vigtig anledning til at tænke over, om vi har andre værdier end hurtige penge.