Se mig

5. juni 2006

’Jeg vil jo bare have en chef, der værdsætter, det jeg laver. En som ser mig’, siger kvinden hen over middagsbordet, da hun skal forklare, hvorfor hun forlader en virksomhed, som alle andre ser op til. Historien er den samme fortalt igen og igen af tusinder af mennesker, der forlader job og ledere. En spejling af historierne om skilsmisser – ’han så mig slet ikke’ – ’hun værdsatte ikke det, jeg bidrog med’ osv.

At blive ’set’ er et centralt tema. At blive set som kompetent. At blive set for det vi gør og udretter. At blive set som den vi er. At blive set bag maskinerne og elektronikken. At blive set som menneske frem for blot en ressource.

At blive ’set’ er et dybt menneskeligt behov, der ikke kun gælder på arbejde, – men også gælder på arbejde… Det trækker tråde tilbage til Kierkegaards ’Væren i Verden’. Ligesom mange flotte karrierer trækker tråde tilbage til et råb fra toppen af klatrestativet ’Se mig Far!’

Tænk på hvor forløsende det kan være, når partneren ser man har haft en hård dag, og siger ’Tag dig en løbetur, så laver jeg maden’. Når kollegaen siger ’Det må have været en ubehagelig oplevelse med den kunde’. Når chefen siger ’Tag dig en fridag – du må være træt efter den omgang?’ Det er som om luften siver ud af de opsparede følelser, paraderne sænkes og man ånder dybt og fredfyldt.

Spejlingen fra skilsmisse til jobskifte er interessant at observere. Vores dybe behov er ens uanset om vi arbejder eller har fri. Svigt, accept, respekt og at blive ’set’ er almengyldige størrelser. Det positive er den stigende bevidsthed herom fra ledere og medarbejdere, som gør at vi i stigende grad får fokus på disse dybere sider af arbejdslivet. Dermed kan vi give hinanden bedre relationer, som giver bedre trivsel, bedre arbejdsindsats og bedre ledelse. Det kan se langsommeligt ud, men det betaler sig i engagement, effektivitet og trivsel. Det betaler sig i ansvarlighed. Den enkelte tager ansvar for sit job, hvis relationen er stærk til chef og kolleger.

Nu er det er ikke kun folk omkring os, der har brug for at blive ’set’ af os. Følger vi tankerne indenfor følelsesmæssig intelligens står det klart, at vi også må ’se’ os selv. Se os selv som den vi er, det vi kan, de begrænsninger vi har, og det vi har brug for. Selvindsigt.

Er vi gode til at ’se’ vores medarbejdere og kolleger? Eller gemmer vi os bag e-mails og sms’er? Hånden på hjertet – kan du blive ærgerlig når folk tager deres mobil, så du ikke blot kan lægge en hurtigt besked? Får du tid til den nærværende samtale i en stresset hverdag? Det er jo ikke dem, der tæller i dine bonus-mål.

Eller måske er tid ikke noget vi får, men noget vi tager os. Samtaler er noget vi vælger eller vælger fra. At ’se’ hinanden er noget vi kan vælge at gøre eller vælge ikke at gøre. Det er et vigtigt valg af ledelsesstil.

Jeg ser det ske. Vi tager os tid. Det er min klare oplevelse fra arbejde i Asien og USA at vi i Skandinavien vælger at investere i at ’se’ hinanden i særlig grad. Men vores valg af at bruge tid på at ’se’ hinanden bliver dagligt udfordret af præstationskrav, tempo og stress. Det bør ikke være en modsætning, men et grundlag for succes.

God ferie – husk at ’se’ hinanden.