Stress, værdier og ledelse

8. august 2008

Min sommerferie har ikke været præget af stress. Kampen for at holde sig vågen i liggestolen har været godt hjulpet af landpostens besøg med Berlingske. Her kunne vi følge en spændende debat om stress, ledelse og værdier. En ældre herre hævder, at værdibaseret ledelse giver stress. En ung mand mener, at en banks succes alene skyldes værdibaseret ledelse. Selv mener jeg, at der nok mangler nogle nuancer. For eksempel følgende:

1. Kan man overhovedet undgå værdibaseret ledelse? Er al ledelse ikke funderet i de værdier, lederen tror på? Værdierne kan så være bevidste eller ubevidste, skrevet på plancher i receptionen eller implicitte. De kan være mere eller mindre fælles for virksomheden, og mere eller mindre heldige – men værdier er der altid. Nogle har værdier omkring frihed, ansvarlighed og selvstændigt initiativ – de ledere giver det hele frit, mens andre har værdier omkring kontrol og styring – de ledere skriver opgavelister. Det interessante er hvilke værdier der slår igennem i lederskabet, frem for et umuligt ja/nej til værdier.
2. Nogle bliver stressede af det ene – andre af det modsatte! Da jeg arbejdede i Asien hørte jeg ofte ordsproget ’horses for courses’. Hest og bane skal passe sammen. Det skal menneske og virksomhed også. Folk er forskellige. Mennesker er ikke ’human ressources’ – men mennesker, så man skal være forsigtig med generaliseringer om stress. Nogle personprofiler bliver selvsagt stressede af en værdibaseret ledelse der giver ansvar i stedet for opgaver. Men det omvendte er også tilfældet – andre personprofiler bliver død-stressede, hvis de styres af opgavelister, uden frihed og mulighed for selv at vælge og prioritere. I HDP siger vi ’Kom her og fold dig ud. Vis hvor god du kan blive. Vi er din platform og støtte.’ Nogle takker nej – andre elsker det.
3. Meget stress har intet med ledelse eller virksomhed at gøre. Stress ’diagnosticeres’ på arbejdspladsen, men kan komme fra privaten. Det er sjældent at sportsfolk stiller op i flere OL-discipliner samtidig – med god grund. Ikke desto mindre er det hvad mange yngre ledere forsøger når de vil topperforme på adskillige arenaer samtidig. Det er trendy at stræbe efter topstillinger, samtidig med at man skal se Lille-pus lave børnehaveteater kl 15, besøge (og betale) lejligheden i syden, rejse med vennerne til London og være en udadvendt nabo, mens partneren er på forretningsrejse. Så giver man sig selv en sikker opskrift på stress. Det går bare ikke. Hvornår er der en (k)ærlig familieterapeut, der vil fortælle disse mennesker om disciplinen fravalg? (Måske er det i virkeligheden det, som hele den ’grå’ coaching-industri lever af).

Hvor efterlader det leder og virksomhed?

Et vigtigt fokuspunkt er for eksempel rekrutteringen. Det skal stå klart og ærligt, hvilke værdier der kendetegner arbejdspladsen og hvordan det er at arbejde i det miljø. Hvad er det man tilbyder folk? Employer brand kaldes det også, selvom det ofte bliver for lækkert, sælgende og uærligt. Tricket er så, at få tiltrukket, og derefter udvalgt, dem der passer hertil. Dem der trives i stedet for at stresses af ledelsesstilen. God og ærlig rekruttering modvirker dermed stress – og giver fastholdelse.