You get what you give

9. marts 2008

Jeg elsker den trinde og trivelige surfing ex-mester i filmen Surf’s Up. Han har en filosofi: man må investere sig selv. Sangen ’You get what you give’ støtter hans budskaber som underlægningsmusik. Nu skal jeg ikke anmelde en børnefilm, (der med udbytte kan ses af voksne) men komme frem til pointen: Man må investere sig selv – det gælder i surfing såvel som i ledelse. Det gælder i al udvikling. Man får intet på sidelinien.

På det seneste har jeg oplevet you-get-what-you-give-mekanismen fra en særlig vinkel – nemlig virksomheder og fryns. Man skal tænke nøje over, hvad man giver, fordi man hermed sender signaler (meta-kommunikation). Signaler der vel at mærke, som alt andet fra topledelsen, påvirker kulturen – og man får så det man beder om – den kultur man fortjener. Et par eksempler:

En stor international IT-konsulentvirksomhed etablerede sig i Danmark. Det var svært at tiltrække de rette, indtil man fandt midlet – penge. Man overbød simpelthen markedet, hvorefter de erfarne folk strømmede til. Problemet var bare, at man dermed havde segmenteret branchens mest griske personager. Med huset fyldt af dem, blev hvert års lønforhandlinger den rene krig – og fastholdelse blev en by i Sibirien – de rejste igen, så snart de fik et endnu højere tilbud. ’If you want loyalty – get at cockerspaniel’ var læringen.

En hårdtarbejdende produktionsvirksomhed er desperat i sin søgen efter medarbejdere. Fryns bliver midlet. Man tilbyder hjemmearbejde, massage, bordfodbold, cafe-miljø og al mulig hygge – og man gør et stort nummer ud af at signalere det. Efter et år har man fyldt virksomheden op med en gigantisk kulturkløft. De ældre ’hardhittere’ med lange arbejdsdage – og de nye som vægter børnehentning og socialt samvær højere end resultater.

You get what you give! Men måske var det slet ikke den kultur, du ønskede dig. Måske gav man noget, der virkede tiltrækkende – men ikke på de rigtige og ikke i den rigtige retning.

Når man designer sit medarbejder-tilbud, må spørge sig selv, om hjemmearbejde giver solister, og massage blot giver folk med ømme skuldre.

Grundlæggende handler det om ikke at forveksle trivsel og engagement. For mange virksomheder vil det kunne betale sig at sigte på faktorer, der opbygger engagement i stedet for dem, der opbygger trivsel. Det er i øvrigt på linie med, hvad folk ønsker sig mest. Undersøgelser viser klart, at udvikling vægter langt højere end frugtordning.

Og hvad er så den bedste medarbejderpleje man kan give? Det er udfordringer. Det er det, man vokser af. Det er her, man bruger sig selv. Det er her, man kan mærke, at man bidrager.

Og det næstbedste fryns er ledelse. Den opmærksomhed og coaching som giver udvikling. Lys og luft til vækst, frem for kontrol og detailstyring.

Tør virksomheden give udfordringer, ansvar og plads – så er det en medarbejderpleje, der flugter med strategi, og hvad man i øvrigt vil med sin organisation. En medarbejderpleje som signalerer noget fornuftigt, der har med business at gøre. Som signalerer, at her er der brug for dig. Det kræver muligvis lidt mere af både virksomhed og medarbejder end en frisør-ordning. Til gengæld virker det.