Ydelser

HDP-modellen

Hvert år udgiver den schweiziske business school IMD, som vi har tætte relationer til, deres World Competitive Handbook. Her undersøger et forskerteam flere hundrede landes konkurrenceevne. Danmark kravler stille og roligt mod toppen år for år. Dykker man ned i sagen og ser, hvad der skaber vores gode placering, er der 2 parametre, der skiller sig positivt ud. Danmark placeres kort og godt som verdens nr. 1 i ledelse, og verdens nr. 1 i virksomhedskultur.

Der er nogle elementer i vores ledelsesstil, som gør, at vi evner at frisætte energi på en sober og engageret måde i vores organisationer. Via fællesskab. Via gode relationer og delegering. Via udvikling af forretningen og hinanden. Det giver konkurrencekraft.

Og der er noget i vores virksomhedskultur, der giver konkurrecekraft. Noget der gør, at vi engagerer os og får tingene til at lykkes. Ansvarlighed for den større helhed er kernen, som tilvejebringer samarbejde og samspil. Selvstændig tænkning og problemløsning. Man sidder ikke med korslagte arme og venter på den næste instruks.

Det er lige det HD-P handler om.

Man kan godt se forskellen i praksis, når man arbejder internationalt. Vest for os oplever man nemt at det meste handler om at få ens egne tal til at se godt ud for karrieren. Sydpå er konflikter tit noget man går udenom i stedet for ind i. Og arbejder man østpå, er feedback en lidt ny disciplin.

IMD dokumenterer, at dansk ledelse og virksomhedskultur virker. John Kotter fra Harvard Business School har tidligere vist sammenhæng mellem kultur og resultater i sin forskning (high performance kulturer leverer dobbelt så meget værdi som gennemsnittet). Professor Joe DeStefano har vist sammenhæng mellem ledelse og resultat (30% af resultatskabelse kan henføres til ledelse). En tredje undersøgelse har vist, at en højt engageret medarbejder leverer 50% mere end gennemsnittet. Det vil sige, at man vinder et halvt årsværk for hver person man kan løfte. Og IMD undersøgelsen viser specifikt for Danmark, at vores opmærksomhed omkring ledelse og værdier slår igennem i konkurrenceevnen.

Vi ser et spændende potentiale bag disse analyser og det er her, vi arbejder. Lige i feltet mellem Ledelse, Virksomhedskultur og HR. Vi gør det ikke for sjov eller for hyggens skyld. Vi gør det fordi det er her resultaterne skabes.

Vores ydelser

Det er ganske enkelt vores mission at skabe stærke organisationer med bedre ledelse og HR. Det er det vi brænder for.