Ledelse under åben himmel
Giv dit lederskab ny energi, fokus og handlekraft med et helikopterperspektiv på ledelse og liv i fantastiske rammer i højfjeldet nord for polarcirkelen i midnatssolens og nordlysets rige.
I dette intense forløb under åben himmel får du udsyn og indsigt til arbejdet med personlig afklaring af ambitioner og værdier. Vandreturen og det åbne terræn giver nye rammer for fokusering og refleksion, så du kommer videre med et tydeligere personligt fokus og klare prioriteringer, der styrker din personlige handlekraft og autencitet i lederjobbet.
Gennem test, feedback, coaching og udfordrende øvelser og samtaler og ikke mindst sparring med andre ledere på vandreturen stiller vi skarpt på din udvikling og finder veje frem samtidig med, at du skaber netværk med andre ledere.
Hver dag på tur gennemføres 3 intensive sessioner af 2-3 timers varighed, hvor øvelser og vandreturens aktiviteter kræver tydelige ledelsesindsatser, der danner afsæt for feedback og refleksioner og dermed understøtter det individuelle udbytte.
I sessionerne vil du blive udfordret og få direkte feedback på dit lederskab, dine personlige prioriteringer og din autencitet.
Dine medbragte ledelsesudfordringer, testresultater og personlige fokuspunkter vil blive spejlet og perspektiveret i dialog med andre ledere i den helt særlige ramme som fjeldet skaber. Når vi kommer hjem støtter netværket den nødvendige implementering og opfølgning i hverdagen.
Vandring i Lappland
Vi starter ved foden af Sveriges højeste bjerg Kebnekaise og slutter ved Lapporten i nationalparken Abisko ca. 70 km. længere nordpå. Deltagerne bør være i almindelig god fysisk form, da vi skal gå 15-20 km om dagen med rygsæk. Alle overnatninger foregår i telt og vi laver maden sammen.
Vi stiller telte og stormkøkkener til rådighed. Deltagerne sørger selv for rygsæk, tøj, sovepose, liggeunderlag og andet personligt udstyr samt transport og evt. forsikring. Vi forbereder pakning og transport sammen.
Indhold
1. 360°-test og individuel coaching (2 timer, Holte)
360°test med tilbagemelding
Ledelsesudfordringer og personlige prioriteringer
Praktisk forberedelse
2. Sparring på udfordringerne (1/2 dag, fælles, Nordsjælland)
Sparring på udfordringer og prioriteringer
Første bud på målsætninger
Praktisk turforberedelse
3.Under åben himmel i Lappland (3 vandredage, 4 nætter i fjeldet)
Afrejse onsdag morgen fra København– retur søndag til København.
3 øvelser pr. dag f.eks. ledelsessimulator, ledelsesfeedback osv.
Vandre, sove i telt, tilberede medbragt mad.
4. De næste skridt (1/2 dag, fælles, Nordsjælland)
Fokusering med sparring og feedback
Plan for de næste skridt med egen ambition og fokus samt tilbagemelding til egen leder, medarbejdere og familie
Aftaler om næste netværksmøde
Det praktiske
| Deltagere Forløbet henvender sig til ledere med ansvar på direktionsniveau eller med reference til topledelsen. På hvert hold deltager 8-10 ledere. Kursusledere Datoer 2012 HOLD 2: August – september: Test og coaching i august, ½ seminardag eftermiddag d. 16. august + 24. september, vandretur 29. august – 2. september. Pris Mere info og tilmelding Kontakt os, hvis du vil vide mere om forløbet. Kontakt Rasmus Bay, rb@hd-p.dk, tlf. 4022 2922 eller Bo Degn, bod@hd-p.dk, tlf. 20420020. |

