Lederudvikling i netværksgrupper
- Professionelt faciliteret som grobund for nye ideer, udvikling, sparring og løsninger
Hein Degn & Partnere introducerer handlekraftig lederudvikling i netværksgrupper
- Professionelt faciliteret som grobund for nye ideer, udvikling, sparring og løsninger
Flere af vores kunder har savnet netværk hvor der sker lidt mere. Hvor der er fokus på udvikling og hvor man udfordres. Derfor inviterer vi dig ind i et netværk som flytter dig og din organisation. Vi kombinerer med andre ord netværk og ledelsesudvikling.
Vi sørger for at alle bliver udfordret på deres intentioner, adfærd og resultater. Vi bidrager med husets kendte kernekompetencer indenfor organisation, strategi, ledelse og psykologi. Det første år sætter vi fokus på at udvikle handlekraft og eksekvering. Formen er varierende – fx gruppecoaching, kollega sparring, undervisning, faciliteret diskussion og implementering af løsninger. Præcis som i lederudvikling – vi deltager aktivt, udfordrer og kommer med ny viden og inspiration. Vi etablerer netværksgrupper med relevant deltagersammensætning og vi stiller krav om medansvar for udvikling og indhold - derfor er dette netværk anderledes.
Udbytte – Handlekraft
Handlekraft starter med ambition! Hvad vil du og hvordan kan du?
Du kan forvente personlig udvikling, hvor vi sikrer dig fokus på kunsten at eksekvere. Du får inspiration og værktøjer til hvilken adfærd du skal skrue op for, for at nå dine mål. Du bliver udfordret på hvad der forhindrer dig i det i dag.. Du reflekterer over dit eget lederskab og får redskaber til hvordan du sætter dine værdier igennem, og skaber et mere handlekraftig team og organisation. Gruppen er baseret på stærke og fortrolige relationer. Du både giver og får feedback og inspiration til/fra ligestillede personer med samme grad af ansvar og udfordringer som dig. Du får indblik i andres roller, både de faglige og de organisatoriske, – men også de samfundsmæssige perspektiver.
Indhold
Kernen i netværket skal matche dine udfordringer og interesser. Netværket er ligestillet, ligeværdigt og eksklusivt. Indholdet skabes sammen med netværksdeltagerne og følgende temaer kan være med til at løfte udviklingen:
- Det personlige lederskab og udvikling heraf
- Eksekvere og forankre en strategi
- Change management
- Handlekraftig organisering
- Udvikle handlekraftige teams
Fakta
Pris 18.900,- kr. eks. moms.
Max. 15 deltagere på hvert hold.
Prisen inkluderer min. 6 årlige halvdagssamlinger, forplejning og professionel facilitering af HDP’s ledelseseksperter og erhvervspsykologer, samt en årlig konference for alle netværksgrupperne.
Vi håber du har lyst at deltage!
Kontakt os for at tilmelde dig selv eller en fra din organisation.
Mange hilsner
Hein Degn & Partnere
Trine Arlyng
25 45 61 25
ta@hd-p.dk

